10. maj

Tre unge mennesker forulykker på en motorvejsfrakørsel ved Aalborg. Den unge fører af bilen bliver livsfarligt kvæstet og hans to passagerer omkommer. 19 og 23 år gamle. Eller retter unge. Skrækkeligt! Spild af liv og et kæmpestort og et – måske uovervindeligt – kæmpestort tab for de efterladte.

Sådan tænker jeg hver gang, jeg som nyhedsvært må bringe den og lignende sørgelige nyheder om trafikkens ofre. Det er desværre sket en hel del gange på de 15 år, men “vant” til det bliver jeg aldrig! “De har sikkert kørt for hurtigt. Måske har de drukket. Og glemt selen” – sådan kommenteres der ofte på redaktionen og i stuerne rundt omkring – desværre ikke uden grund.

I ovennævnte tilfælde er der ingen tvivl om, at de har kørt alt for hurtigt, men efter et par dage bliver der også rejst tvivl om hvorvidt skiltningen på frakørslen – hvor der var vejarbejde – kunne have været bedre.  Jeg ved ikke hvad den væsentligste årsag til ulykken var, men ingen er vel i tvivl om, at kombinationen “ung og urutineret fører, høj fart, måske alkohol og måske mangelfuld skiltning” er dødsensfarlig.

Apropos skiltning i forbindelse med vejarbejde, så er det også dødsensfarlig for de, der arbejder på vejen. Selv om skiltningen ofte er rigelig og begynder i god tid med at indikere fartnedsættelser, så synes jeg ikke, at vi bilister er ret gode til at rette os efter dem. Vi drøner af sted uden at nedsætte farten  for “vejarbejdet er jo et par kilometer længere fremme, så det er bare noget pjat at køre så langsomt så lang tid før”.  Ikke blot glemmer vi alt om bremselængde,  faren for harmonika-sammenstød og vores eget liv.  Nej, vi glemmer også i dén grad at vise hensyn til vejarbejderne. De må derfor passe deres arbejde med livet som indsats – bare fordi vi vil frem så hurtigt som muligt.  Det er ikke rimeligt!

Forleden oplevede jeg dog nærmest det modsatte: jeg skulle hente min datter og svigersøn ved Læsø-færgen i Frederikshavn og var lidt sent på den. Lige syd for Frederikshavn var der vejarbejde og skilte, der påbød at nedsætte farten til 50 km. Men vi kørte alle kun 34!  Højst usædvanligt, tænkte jeg. Måske var det en vejarbejder, der kørte den forreste bil i køen….?

PS: De 34 km i timen til trods så ankom jeg til færgelejet lige præcist i det øjeblik, de unge kom ned af trappen. Iført god trafik-omsorg og med den tanke, at der jo nok ikke var sket alverden, hvis jeg var dukket op 5 minutter senere……? Det vil jeg tænke på næste gang! Og hvem ved, måske ligefrem driste mig til at være hende den “irriterende” i køen, der nedsætter farten og tager hensyn til vejarbejderne ;.)

Kommentarer slået fra

9. maj

Vi ser det ofte – en hel flok skolebørn, der kører to og to ved siden af hinanden, samtidig med at de griner og pjatter. Det gør mig glad at se. Nogle gange kommer de lidt i slinger, så de kører ud på vejen. Andre gange kommer de susende af sted med meget høj fart og overhaler bilisterne på steder, hvor hastighedsbegrænsningerne er 30 km/t. Det gør mig bekymret.

I København, hvor jeg de seneste år har opholdt mig meget, er der utrolig mange cyklister. Jeg har dog erfaret, at cyklisterne ikke altid er et helt venligt folkefærd. Selvfølgelig skal bilisterne holde tilbage for cyklisterne, der jo er en svagere trafikant. Vi ved jo alle, at hvis en cyklist bliver kørt ned, er det oftest bilisten, der får skylden. Og det er jo oftest også helt korrekt. Bilisterne har endnu meget at lære, når det gælder om at overholde hastighedsbegrænsningerne og kigge i spejlene. Men alligevel vil jeg gerne slå et slag for, at også cyklisterne prøver at forudse de farer, der kan opstå, og tage højde for dem. Det kan for eksempel være ved lyskryds, hvor højresvingende bilister skal krydse cykelstien.

I Vesthimmerlands Kommune vil vi gerne gøre det endnu mere sikkert at færdes – særligt for cyklisterne. Derfor er der i kommunens nye trafiksikkerhedsplan særlig fokus på nærmiljøet omkring skolerne. Og skoleeleverne er i særdeleshed også i fokus, når et kommunalt projekt gør det muligt, at kommunen efter sommerferien i år uddeler cykelhjelme til alle børn i 1. – 7. klasse – i alt ca. 3300 cykelhjelme.

Jeg håber, at forældrene vil bakke op om projektet. Alt for mange forældre transporterer i dag deres børn til både skole og fritidsaktiviteter. Det er en uheldig udvikling – både for børnenes erfaring i trafikken og for sundheden. Der skal derfor lyde en opfordring til, at forældrene giver børnene den træning, der skal til for at færdes sikkert i trafikken. Og at børnene – og alle andre cyklister – husker på, at de også har et ansvar. På den måde kan vi alle vise og tage hensyn til hinanden – det er Fair Play i trafikken.

Kommentarer (1)

9. maj

Man bliver nødt til hele tiden at være opmærksom på andre i trafikken, hvis ikke man er opmærksom, kan det gå rigtig meget galt. Det er ikke kun en selv, man skal passe på. Andre i trafikken er også ”farlige”, hvis ikke de tilpasser sig forholdene. Hvis man er opmærksom hele tiden selv, kan det mindske uheld og ulykker. Hjælp hinanden i trafikken og gør plads til hinanden. Og et lille smil skader bestemt ikke

Kommentarer slået fra

8. maj

Alt for mange bilister sidder med mobiltelefonen for øret under kørslen. Det er både risikabelt og ulovligt. Køb dog et headset der er behagelig og effektiv i brug, og hænderne kan blive, hvor de skal være.

Kommentarer slået fra

7. maj

I nærheden af mit hjem er der en køreskole, så der ser jeg tit Fair Play – bilisteleverne har svært ved at krydse den svært trafikerede vej, men folk er rigtig gode til at give dem plads og udvise stor tålmodighed. Det er dejligt at se! Vi skal dog også huske på at give de nye trafikanter plads og tid, når køreskoleskiltet er fjernet. Så de ikke presses til dumme valg. Jeg husker selv, hvor befriende det var med et smil og et vink i stedet for en sur mine – og det er det jo stadig!

Kommentarer slået fra

7. maj

I trafikken f.eks. er vi alle os selv nærmest.  Cyklisterne har glemt at signalere til bilisterne, hvis de vil dreje. Bilisterne holder ikke tilbage for fodgængerne. Og fodgængernee vader ud foran både bilister og cyklister. Til daglig bag rattet tænker jeg ikke selv så meget over det, men er jeg en dag, fodgænger eller cyklist, så bliver jeg opmærksom på den ændrede adfærd. Både hos mig selv og andre. Det er sundt ind imellem for så husker jeg bedre at være opmærksom og tage hensyn til andre i trafikken.

For år tilbage kunne jeg blive lidt små irriteret over min mand, fordi han  -  uanset bilkøens længde og myldretidstrafikkens flow osv  –  evig og altid stoppede op og gjorde plads for en anden bilist. Ofte til stor irritation for dem i køen bagud. Men idag gør jeg ofte selv det samme – jeg har lært af hans adfærd. Og så nyder jeg forresten også selv godt af det, når jeg skal ud på Hasserisvej fra Skovbakkevej eller omvendt. Det er stort set umuligt i myldretiden, hvis ikke en anden bilist ind i mellem er høflig og giver plads.  Det sker oftere og oftere og der kvitteres med et takke-vink til den venlige og opmærksomme medtrafikant.

Den seneste måned har jeg øvet mig selv i at tage ekstra meget hensyn til mine medtrafikanter. Det bliver man jo nærmest nødt til – som Fair Play Ambassadør. Jeg giver plads og holder tilbage og jeg ska gi’ dig til den store guldmedalje. Jeg har også indført den regel for mig selv at  stoppe op for gult  i stedet for liiige at skynde mig over inden det bliver rødt. Så glider  hele trafikken nemlig bedre.

Og så er vi tilbage ved det med adfærds- og holdningsændringen.:  ”It begins with you”!
Det kræver nemlig at jeg kommer af sted 5-10 minutter før, så jeg ikke små-stresser, når jeg skal give plads for andre og give mig tid til at udvise høflighed i trafikken. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at pudse glorien. Det giver nemlig overskud at have overskud. Også i trafikken.

Kommentarer slået fra

6. maj

For et par måneder siden havde jeg fornøjelsen af at være i Indien. En på mange måder anderledes oplevelse. Det var en rejse med mange indtryk fra et land, hvor der er store kontraster ikke bare mellem rig og fattig, men også mellem land og by. En ting der dog også var en oplevelse var den indiske trafik. Tæt. tung og larmende. Der blev flittigt brugt horn, hver gang man ville overhale, køre gennem trange gader og igennem landsbyer blev hornet brugt for at gøre opmærksom på, at ’her kommer jeg’.

Det skulle man så måske tro ville give anledning til at mange ville gøre brug af den berømte ’fuck-finger’. Men nej. Selvom der var meget tæt trafik, manglende baglys på såvel biler som lastbiler om natten og en trafikkultur der lægger langt fra den regulerede kørsel vi kender. En ting slog mig, man så ikke folk der hang ud af bilerne med en finger pegende opad, man så heller ikke ophidsede bilister, der råbte af hinanden og man så heller ikke diskussioner om hvem der nu kom først til en ledig p-plads…. i hvert fald ikke de steder jeg kom.

Se det kunne man lære noget af. Selvom der var meget tæt trafik (tættere end det vi kender) og selvom der blev kørt som en brækket arm, så var der ro og tolerance. Fair Play i Indien var at gøre opmærksom på at man kom og at man trods alt hjalp hinanden med at komme frem. Til de mere kuriøse afdelinger var så de hellige køer på gaderne og færdselsskiltningen især skiltet med ordlyden: ”Overhold venligst færdselsreglerne”. Som udefrakommende kunne man kun spørge sig om der var nogle færdselsregler for det virkede ikke sådan. Men frem kom man og det uden vrede fingre og ophidsede stemmer.

Kommentarer slået fra

6. maj

Vi går den farligste måned i møde, når det gælder trafikuheld. Det viser alle statistikker. Når det gode vejr kommer, kommer også følelsen af at være fri og uden bekymringer. Efter en lang vinter med is og sne, virker vejene ikke så farlige, så derfor sætter vi nemt farten lidt op.

Selv har jeg aldrig været en af dem, der ligger og varmer vejen. Jeg kører det, jeg må, men heller ikke mere – og slet ikke nu, hvor nogle år på bagen har gjort mig til en mere erfaren bilist. Hensynsfuldheden er især vigtig i de bynære områder, hvor der pludselig kan ske uforudsete hændelser. Jeg glemmer derfor aldrig en situation, hvor jeg for nogle år siden kørte gennem en lille by. På fortovet gik en mor med barnevogn og to mindre børn på cykel på hver sin side af sig. Ved fodgængerovergangen standsede alle op, og det var tydeligt at se, at moren gav sig til at forklare, hvordan man skulle kigge sig for. Først kigge alle til venstre og derefter til højre. Men idet moren kiggede mod højre, satte drengen til venstre for moren pludselig af sted på cyklen hen over vejen. Heldigvis var jeg den eneste bilist på vejen, og jeg kørte langsommere, end jeg måtte. Hvis ikke … ja, så tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne være sket.

Det er derfor vigtigt, at vi, som færdes i trafikken, prøver at forudse de farer, der kan opstå og tage højde for dem. Det kan godt være, at det ikke ville være min skyld, hvis jeg kom til at køre den lille dreng ned, men et barn er en blød og svag trafikant, så derfor er det vores opgave at tage højde for dem. Det, mener jeg, er hensynsfuld kørsel – og Fair Play i trafikken.

Kommentarer slået fra

5. maj

I mange små byer er der lavet hastighedsregulerende foranstaltninger (”chikaner”). Det er en god ting. Men hvor er der mange, der har svært ved et  finde ud af, hvem de skal holde tilbage for hvem, med det resultat  at den ene skal bakke ud af ”chikanen”.

Det er uhensigtsmæssigt og farligt. Jeg ser det daglig fra vores vinduer!

Kommentarer slået fra

4. maj

Forleden havde jeg en meget indigneret og oprørt 76-årig i telefonen. Min mors kæreste Ernst, som jeg har kendt i snart 25 år. Han var lige gået ud af sin læges dør med beskeden om, at han skulle op til fornyet køreprøve. Ét er – for en almindelig  pensionist – den store økonomiske udgift på et par tusinde kroner . Noget ganske andet, at Ernst var blevet ramt på sin stolthed: at kunne køre bil.

Ernst bor langt ude på landet. 6 kilometer til nærmeste busstoppested, 10 km til nærmeste indkøbssted, og 40 km til kæresten, så han er stærkt afhængig af at kunne fragte sig selv rundt. Kørekortet er for Ernst  nærmest et livsvilkår. Og når man som ham i sine unge dage også har levet af at være chauffør i den københavnske trafik, ja, så gør det naturligvis ondt, når lægen vurderer én til ikke længere at kunne køre bil forsvarligt.  Ernst overså nemlig en cyklist – i testen.

Jeg må tilstå, at jeg  straks – udover at være medfølende  – mest støttede lægen. Ernst har nemlig fået Parkinsons syge, der giver ham rystelser. Og så er han ikke længere så hurtig i bevægelserne. Jeg kunne lige se scenariet for mig: En trafikulykke, hvor ikke blot Ernst, men også min mor og andre trafikanter omkommer.  Det ville selvfølgelig ikke være til at bære!

Og det sker jo!  Gamle bilister overser ofte f.eks. den ubetingede vigepligt med store ulykker til følge. De kører langsomt og sænker trafikken. De er farlige i trafikken. Sådan er vi mange, der tænker – eller tænkte. For jeg er  blevet klogere!

En ny rapport fra DTU Transport viser nemlig, at ”Ældre er sikre bilister med lavere risiko for uheld per kørt kilometer end andre”. Det skyldes -  i følge lektor Anu Siren, der står bag rapporten – at ” ældre er gode til at kompensere for, at de hører dårligt eller er blevet langsommere til at reagere. For at opveje deres skavanker kører de langsommere, kører ikke ud i dårligt vejr og undgår den værste myldretidstrafik. Samtidig gør deres rutine, at de er bedre til at forudsige trafikken”.

Jesper Sølund,  dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik bakker op – og siger i Politiken den 9. April 2010.:  ”Ældre er  fremragende bilister. Det er aldrig dem, man ser køre med alkohol i blodet eller sidde bag rattet uden sele på. Når man til gengæld ser et relativt højt antal ældre omkomme i trafikken, så skyldes det, at de er mere skrøbelige. Det går hårdere ud over dem, hvis de er med i et uheld”

Det vil jeg tænke på næste gang jeg måske bliver lidt små-irriteret over at måtte sænke farten, fordi der kører en gammel bilist foran mig.  For man skal jo som bekendt køre efter forholdene” – og vise hensyn. Og jeg ejer jo ikke vejen alene.

Måske er det Ernst, jeg møder. Han tog nemlig kampen op, skiftede til ny læge, tog testen igen og bestod denne gang med glans. Hurra for det!

Jeg synes nu stadig det er en god idé at ældre bilister skal have fornyet deres kørekort. Men skal det ske rutinemæssigt fra de 70 år? Alder er jo ofte bare et tal. Måske burde vi alle få kørekortet fornyet med f.eks. 10 års mellemrum? Bare for en sikkerheds skyld?

Kommentarer slået fra

4. maj

Fair play i trafikken er for mit vedkommende meget afgørende for, at der ikke sker mindre og især større ulykker. Ingen har så travlt, at man ikke kan tage hensyn til sine medtrafikanter. Kør derfor i bedre tid eller kom 5 min. for sent !!!

Jeg bor selv på Møllehus Alle i Frederikshavn, hvor mange, rigtig mange, kører alt for stærkt og dermed ikke har respekt for andre i trafikken. På denne vej er der også mange skolebørn, som går på Bangsbostrand Skole. På Møllehus Alle er der godt nok lavet såkaldte ”bumps”, men jeg synes ikke, de har den ønskede effekt. Vi har tidligere været hos kommunen, for at få dem til at gøre noget, men da vi bor på en ”tilkørselsvej”, er der intet at gøre !!! Hmm…. tænker vi – og det gør sikkert mange andre.

Pas på hinanden i trafikken !!!!

Kommentarer slået fra

3. maj

Jeg har ingen problemer med at skrive om Fair Play i trafikken, da jeg dagligt oplever flinke bilister, som har overskud til at give et vink med på vejen.

Jeg er bosiddende i Aalborg midtby, hvor trafikken er tæt om eftermiddagen. Når jeg skal til træning, kan det være svært at komme ud fra min parkeringsbås på den meget trafikerede vej - men heldigvis holder folk tilbage, så jeg kan komme ud og nå træningen til tiden :-)

Kommentarer slået fra