I trafikken f.eks. er vi alle os selv nærmest.  Cyklisterne har glemt at signalere til bilisterne, hvis de vil dreje. Bilisterne holder ikke tilbage for fodgængerne. Og fodgængernee vader ud foran både bilister og cyklister. Til daglig bag rattet tænker jeg ikke selv så meget over det, men er jeg en dag, fodgænger eller cyklist, så bliver jeg opmærksom på den ændrede adfærd. Både hos mig selv og andre. Det er sundt ind imellem for så husker jeg bedre at være opmærksom og tage hensyn til andre i trafikken.

For år tilbage kunne jeg blive lidt små irriteret over min mand, fordi han  -  uanset bilkøens længde og myldretidstrafikkens flow osv  –  evig og altid stoppede op og gjorde plads for en anden bilist. Ofte til stor irritation for dem i køen bagud. Men idag gør jeg ofte selv det samme – jeg har lært af hans adfærd. Og så nyder jeg forresten også selv godt af det, når jeg skal ud på Hasserisvej fra Skovbakkevej eller omvendt. Det er stort set umuligt i myldretiden, hvis ikke en anden bilist ind i mellem er høflig og giver plads.  Det sker oftere og oftere og der kvitteres med et takke-vink til den venlige og opmærksomme medtrafikant.

Den seneste måned har jeg øvet mig selv i at tage ekstra meget hensyn til mine medtrafikanter. Det bliver man jo nærmest nødt til – som Fair Play Ambassadør. Jeg giver plads og holder tilbage og jeg ska gi’ dig til den store guldmedalje. Jeg har også indført den regel for mig selv at  stoppe op for gult  i stedet for liiige at skynde mig over inden det bliver rødt. Så glider  hele trafikken nemlig bedre.

Og så er vi tilbage ved det med adfærds- og holdningsændringen.:  ”It begins with you”!
Det kræver nemlig at jeg kommer af sted 5-10 minutter før, så jeg ikke små-stresser, når jeg skal give plads for andre og give mig tid til at udvise høflighed i trafikken. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at pudse glorien. Det giver nemlig overskud at have overskud. Også i trafikken.