Vi går den farligste måned i møde, når det gælder trafikuheld. Det viser alle statistikker. Når det gode vejr kommer, kommer også følelsen af at være fri og uden bekymringer. Efter en lang vinter med is og sne, virker vejene ikke så farlige, så derfor sætter vi nemt farten lidt op.

Selv har jeg aldrig været en af dem, der ligger og varmer vejen. Jeg kører det, jeg må, men heller ikke mere – og slet ikke nu, hvor nogle år på bagen har gjort mig til en mere erfaren bilist. Hensynsfuldheden er især vigtig i de bynære områder, hvor der pludselig kan ske uforudsete hændelser. Jeg glemmer derfor aldrig en situation, hvor jeg for nogle år siden kørte gennem en lille by. På fortovet gik en mor med barnevogn og to mindre børn på cykel på hver sin side af sig. Ved fodgængerovergangen standsede alle op, og det var tydeligt at se, at moren gav sig til at forklare, hvordan man skulle kigge sig for. Først kigge alle til venstre og derefter til højre. Men idet moren kiggede mod højre, satte drengen til venstre for moren pludselig af sted på cyklen hen over vejen. Heldigvis var jeg den eneste bilist på vejen, og jeg kørte langsommere, end jeg måtte. Hvis ikke … ja, så tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne være sket.

Det er derfor vigtigt, at vi, som færdes i trafikken, prøver at forudse de farer, der kan opstå og tage højde for dem. Det kan godt være, at det ikke ville være min skyld, hvis jeg kom til at køre den lille dreng ned, men et barn er en blød og svag trafikant, så derfor er det vores opgave at tage højde for dem. Det, mener jeg, er hensynsfuld kørsel – og Fair Play i trafikken.