Christina: Jette fortjener et klap på skulderen!

Min mor har haft kørekort i ca 24 år, og i de år har hun aldrig fået fartbøde, p-bøde eller andet. DET syntes jeg er super flot!

Kommentarer (2)

En vejtilsynsmedarbejders oplevelser 2

Mogens Jensen – Vejtilsynsmedarbejder hos Vejdirektoratet:

Man oplever lidt af hvert, når man har vejen som arbejdsplads. Som vejtilsynsmedarbejder gør jeg, hvad jeg kan for at gøre genen mindst mulig for trafikanterne – særligt da i morgentimerne og om eftermiddagen, hvor jeg ved at folk har  travlt med at komme til og fra arbejde.

Generelt synes jeg, folk er venlige og forstående, men det hænder da ind imellem, at der er en der hidser sig op over vores blotte tilstedeværelse ved vejen. Det sker, at der er nogen, der giver mig fingeren og bliver rigtig vred. Jeg hidser mig aldrig op. I stedet hilser jeg på dem og siger: ”Jeg vil gerne tale med dig, men det skal være på en ordentlig måde.” Det plejer at tage brodden af selv den værste hidsigprop.

Kommentarer (37)

Marianne: Anne-Mie fortjener et klap på skulderen!

Anne-Mie er meget påpasselig. Hun bruger cykelhjelm, og lygterne er altid i orden (chekker også gerne mors)!!

Kommentarer (37)

Januar: 19 dræbte og 244 tilskadekomne

Antallet af personskader i trafikken er faldet med 36% i januar i år i forhold til januar sidste år. I januar 2010 skete der 190 trafikulykker med personskade, hvilket er markant lavere end forventet. En medvirkende årsag kan være vintervejret, som har fået folk til at køre langsommere og mindre. Ved langsom kørsel bliver skaderne typisk mindre alvorlige.

*Foreløbige uheldstal

Kommentarer (6)

Anna: Rasmus fortjener et klap på skulderen!

Jeg synes, at Rasmus er en utrolig god bilist, og jeg føler mig altid sikker, når jeg kører med ham. Dette har især gjort sig gældende her i de sidste par måneder med alt det her sne. Synes han har god kontrol over bilen, selvom der ligger utrolig meget sne/is på vejene, og så er han god til at køre efter forholdene.

Kommentarer (40)

Nordjyderne står sammen

Der bliver virkelig  gjort noget for trafiksikkerheden rundt omkring i Nordjylland. Mange forskellige aktører arbejder for at forbedre trafiksikkerheden i Nordjylland og torsdag d. 11. februar var ca. 90 mennesker samlet til den årlige færdselssikkerhedsdag, som afholdes af Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg. Både politikere og embedsmænd fra kommunerne, Region Nordjylland, Rådet for Sikker Trafik, private aktører på området, interesseorganisationer samt Vejdirektoratet var mødt op for at diskutere trafiksikkerhed i Nordjylland.

Du kan også være med til at gøre noget – vis Fair Play i trafikken!

Læs mere om Færdselssikkerhedsdagen 2010

Kommentarer (1)

Ole: Erik fortjener et klap på skulderen!

Jeg har kørt sammen med Erik i snart 25 år. Først på cykel og senere i bil. Erik er altid opmærksom - har overblikket og kører efter forholdende. Han bliver aldrig irriteret og kører aldrig uden, at det mekaniske er 100% OK.

Kommentarer (2)

En vejtilsynsmedarbejders oplevelser

Mogens Jensen – Vejtilsynsmedarbejder hos Vejdirektoratet:

Vejen er min arbejdsplads, og jeg kan godt mærke, at der er vinter over landet. Sneen ligger som en tyk dyne, og trafikken glider også mere sindigt og roligt. Det er som om, vi alle er blevet ramt af en fornuft, der siger: ”Ta’ den nu med ro, så vi kan passe på os selv og hinanden.” Og det er i grunden ikke så tosset, vi kommer jo alligevel ikke hurtigere frem ved at køre aggressivt.

Jeg ønsker, at den hjælpsomhed og imødekommenhed, der er så dejlig at møde ude på vejene bliver hængende, når sneen er smeltet :)

Kommentarer (1)

Maria: Morten fortjener et klap på skulderen!

Morten er en meget hensynsfuld bilist. Han er meget opmærksom i trafikken og lukker altid andre bilister ud, der holder og venter ved sideveje og ikke kan komme ud.

Kommentarer (1)

Vidste du…

…at 80% af de cyklister der blev dræbt i trafikken fra 2007-2009 i Nordjylland var over 63 år?

Kommentarer (37)

Britta: Erik fortjener et klap på skulderen!

Erik er meget opmærksom og kører altid hensynsfuldt. Han har kørt langt over en million kilometer uden uheld!

Kommentarer (1)

Dødt løb

Vi har spurgt jer derude, hvad I mener, Fair Play i trafikken er.
Afsetmningen er foregået på “Fair Play i trafikken” på  Facebook, og der er i skrivende stund helt dødt løb mellem:

AT VÆRE OPMÆRKSOM og AT VISE HENSYN
 
Hvad mener du? Vær med til at afgøre, hvad der er mest Fair Play i trafikken!

Kommentarer (35)

Elna: Kim fortjener et klap på skulderen!

Jeg kender en fantastisk trafikant, nemlig min mand! Han elsker at køre bil og er en meget rolig bilist. Kim har altid det rolige overblik, og det er ligemeget om vi kører i Aalborg, København eller i Nice, hvor GPS’en ikke virker, så er han stille og rolig.
Kim bruger i kraft af sit arbejde meget af sin tid på de danske veje. Han er trafikrapportør og er derfor meget opmærksom i trafikken. Jeg er selv ikke så glad for at køre bil, men Kims rolige væsen smitter af på mig, når jeg kører. Jeg siger tit til ham, at han ville egne sig godt til at være kørelærer. ..

Kommentarer (40)

Kender du en fantastisk trafikant?

Vi har nu modtaget 41 rigtig gode historier om fantastiske trafikanter.
Kender du også en fantastisk trafikant, kan du stadig nå at være med i konkurrencen og vinde flotte cykelpræmier fra Polar og Kildemoes.
Læs mere om konkurrencen ved at klikke på konkurrence-siden!

Kommentarer (17)

Nanna: Ellen fortjener et klap på skulderen!

Jeg vil gerne anmelde min mor, som den mest fantastiske trafikant jeg kender. Hun kører aldrig hverken hurtigere eller langsommere end tilladt – selvfølgelig kører hun efter forholdene. Hun lader sig aldrig stresse – hun kommer ihvertfald altid lidt for sent ;) Hun har måske også nogle fordele, da hun har været buschauffør samt taxichauffør i 16 år…

Kommentarer (1)

Vidste du….

…at følgende ting distraherer nordjyderne mest, når de kører bil?

  1. Brug af håndholdt mobil / mobil der ringer
  2. Træthed
  3. Medpassagerer

Kommentarer (38)

Erling: Mogens fortjener et klap på skulderen!

Jeg har kørt med Mogens stort hver dag frem og tilbage på jobbet - ca. 100 km.
Mogens er en yderst hensynsfuld bilist. Han ta`r aldrig chancer, viser hensyn og gi`r plads i trafikken. Er vi lidt sent på den, er det bare ærgeligt, turen må tage den tid, turen tager.

Kommentarer (37)

Er du en sneblind bilist?

Michael L. Nielsen – Medlem af Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg:

Mange bilister kører nærmest sneblinde rundt de første kilometer de frostklare morgener i denne tid. At køre med udsigt til fastgroet sne og is på de fleste vinduer og spejle udsætter alle trafikanter for urimelig fare. Et godt udsyn udgør jo et vigtigt fundament for overhovedet at kunne færdes sikkert.
Derfor: Tag handsken på, fat isskraberen og gør ruderne gennemsigtige før du bevæger dig ud i trafikken.

God tur i vintertrafikken…

Kommentarer (39)

Nina: Peter fortjener et klap på skulderen!

Peter laver aldrig overilede handlinger i trafikken. Han er opmærksom og giver altid andre plads. Han er nok den mest fornuftige billist, motorcyklist og også cyklist, jeg kender.

Kommentarer (127)

Jeg er blevet smittet :)

I sidste uge blev jeg smittet – og det var endda af en, jeg ikke kendte. Tidligt om morgenen på vej til arbejde. Jeg cykler i mine egne tanker og triller lige så stille ned til lyskrydset. Der er masser af sne. Vi har godt nok efterhånden vænnet os til det, men der skal stadig cykles forsigtigt, for ikke at styrte. Foran mig er en ung kvinde – hun er også på cykel. Vi holder der ved rødt lys og venter, og jeg falder lidt i staver, mens jeg kigger på hendes cykelhjelm. Den er rigtig smart og har et flot mønster på. Pludselig vender hun sig om, mens jeg står og beundrer hjelmen. Min første tanke er, at hun må synes, jeg er mærkelig, når jeg kigger så meget. I stedet sender hun mig et bredt smil – og jeg bliver smittet lige på stedet. Resten af min tur på arbejde går meget lettere, og jeg smiler ved mig selv fordi jeg glæder mig over, at der er så rare mennesker derude på vejene. Siden da har jeg gjort, hvad jeg kunne for at give smitten videre :)

Kommentarer (102)

Heidi: Troels fortjener et klap på skulderen!

Troels er blevet en endnu bedre cyklist, siden han startede med at tage kørekort. Tænk hvor mange år vi alle har cyklet rundt uden at se sagen fra bilistens side. Nu sørger Troels fx altid for at holde sig selv og mig bag de biler, der prøver at lukke af for cyklister inden højresving. Og hvad er det egentlig, man opnår ved at klemme sig fremad hele tiden? Et minut spares - men vi risikerer at komme galt afsted under en bil. Det har bilisten ikke fortjent!

Kommentarer (124)

Tak fordi I holder tilbage

Michael L. Nielsen – Medlem af Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg:

Mange af de morderne store rundkørsler er faktisk noget skidt for os cyklister. Vi skal ofte krydse ”benene” i rundkørslen flere steder – og har typisk mindst 4 vigepligter – bare for at komme igennem en af de store rundkørsler. Derfor er det rigtig rart, når I som bilister er flinke og lige give plads til, at vi kan krydse vejen – især i myldretiden hvor vi ellers kan blive ”fanget” mellem hajtænderne i lang tid, mens vi venter på en mulighed for at krydse trafikken. Tak til alle jer bilister, der viser Fair Play overfor os.

Kommentarer (39)

Natascha: Jonas fortjener et klap på skulderen!

Jonas har lige fået sit kørekort. Han er en rigtig partyboy og lever det vilde ungkarleliv. Men stik imod de fleste unge drengerøve der får kørekort, er Jonas meget forsigtig og tager rigtig meget hensyn til de andre trafikanter. Det er en holdning, jeg mener, bør spredes til mange unge trafikanter, der vil ud at ræse, fordi de får kørekort. Jonas har dog udforsket det vilde “billiv” ved at ræse lidt rundt på en parkeringsplads om aftenen, hvor der ikke var andre. Igen en meget fornuftig måde at udforske bilens egenskaber. Jeg synes, Jonas  er et godt eksempel for mange andre unge drengerøve, som virkelig skal tage sig sammen.

Kommentarer (2)

Vidste du…

… at 969 fodgængere og cyklister er kommet til skade i trafikulykker i løbet af fem år - og det er kun i Nordjylland!

Kommentarer (39)

Kristina: Jens fortjener et klap på skulderen!

Jens overholder altid hastighedsreglerne. Han holder altid god afstand til forankørende og giver ofte plads til andre, som vil flette ind, eller som vil ud fra f.eks en parkeringsplads. Jens forlanger, at alle tager sele på, og han har ofte hentet fulde unge fra byen.

Her er en strækning på ca. 3 kilometer, hvor risikoen for rådyr på vejen er stor, men Jens kører roligt og opmærksomt….flere gange er rådyr løbet ud foran bilen, men Jens undgår påkørsel pga. sin omtanke. Jeg har været med 2 af gangene!

Jens hjælper gerne, hvis en trafikant har problemer med sin bil. Og han kører ALDRIG med alkohol i blodet. Vi, som er med i Jens´ bil, føler os altid sikre. HURRA for den slags bilister!

Kommentarer (136)

Fang cyklisten med spejlet – ikke med døren!

Michael L. Nielsen – Medlem af Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg:

Fang cyklisten med spejlet – ikke med døren! Sådan lyder et godt råd fra Cyklistforbundet i København. Også i Nordjylland gælder dette råd. Heldigvis husker de fleste bilister at kigge godt efter før de åbner døren ud mod cykelstier, vejbane og fortove. Lad os udbrede denne gode Fair Play handling til alle.

Kommentarer (125)

Tina: Heidi fortjener et klap på skulderen!

Jeg kender pigen som I leder efter!! Hun hedder Heidi og er helt fantastisk i trafikken.

Heidi laver ikke nogle uforudsigelige og hurtige bevægelser, som kan skræmme andre i trafikken. Heidi er spejderleder og afholder cykelkurser med børn og unge i flere aldersgrupper! Heidi er et godt forbillede for dem og andre for eksempel ved at bruge cykkelhjelm.

Heidi cykler til diverse ting hverdag, da det også giver god motion. Hun udviser respekt for andre trafikanter og har let til smil. Heidi kan også sagtens finde på at stille sin egen cykel og hjælpe et barn eller andre over vejen, hvis der skulle være behov for det!

Heidi ser ikke kun sig selv som én enkelt brik i trafikken, nej hun forbinder alle sammen til ét stort pudslespil! – og ved at være en god trafikant, gør hun det hele meget nemmere for alle!

Hvis bare alle var som Heidi, ville de danske veje være et meget tryggere sted at være! :)

Kommentarer (2.958)

Bliv fan af Fair Play i trafikken

Fair Play i trafikken har nu 635 fansFacebook!

 Jo flere der dyrker Fair Play i trafikken, jo bedre bliver det at færdes derude – hvad enten du er bilist, cyklist eller fodgænger….

Kommentarer (111)