Forleden morgen kommer jeg kørende i bil pÃ¥ vej til arbejde. Jeg kører lige sÃ¥ stille – der er nemlig temmelig meget sne rundt omkring i Nordjylland. Det er mørkt, som der er pÃ¥ denne Ã¥rstid. PÃ¥ vej ned til lyskrydset synes jeg, at jeg ser et lille bitte blink pÃ¥ vejen. Jeg er i tvivl om, om jeg overhovedet har set noget men sætter alligevel farten endnu mere ned – og pludselig der midt pÃ¥ vejen ser jeg en fodgænger, der har krydset halvdelen af vejen.

Du står midt på asfalten og venter på, at mine modkørende er passeret, så du kan løbe over resten af vejen. Jeg bliver simpelthen så chokeret. Du stod lige midt i mørket, klædt i sort fra top til tå med et sort net i hånden. Det lille bitte blink, jeg synes at have set er et logo med små hvide bogstaver på det net, du har i hånden. Da du er løbet over vejen, ruller jeg vinduet ned og råber i god mening til dig, at du var helt sort derude på vejen – at jeg slet slet ikke kunne se dig. Du ryster på hovedet af mig. Jeg har tænkt på det mange gange i dagene herefter.

Og nu bliver jeg bare nødt til at bede dig om at sørge for at være synlig i trafikken f.eks. med reflekser. Og please… lad for enhver pris være med at stå midt på vejen – jeg kunne have kørt dig ned!!! 50 meter derfra var en fodgængerovergang – helt ærligt, kære menneske, så er turen over fodgængerovergangen selvfølgelig de par minutter mere værd, også selvom arbejdet venter.
Kom godt hjem!